Lørdag morgen startede med en fantastisk solopgang.
Og et nærmest blikstille vand.
Ikke de bedste forhold.
Der skal helst være lidt vind – bedst at kaste mod vinden – altid.
Men her til morgen viste gennemløber-blinket sig igen suverænt.
En hvid/sort udgave – 7 gram – trekrog str. 6.
Perfekt løsning.
De var vilde med den.
Ørrederne.
Hans Lidmann ville nok have rystet på hovedet.
Og kigger jeg på blink og spinnere fra 1980erne og for den sags skyld også fra 1970`erne – så minder de slet ikke om noget.
Jo måske en anelse om Tasmanian Devil.
Den fik en kort karriere i min grejæske.
Til gengæld er der både Trutta Flex, Præsten, Diabolus, Pixie og andre gennemløbere i dag.
Og trekrogen er skarp – meget skarp.
Den holder max. til 3-4 ture.
Trekrogene i dag er kemisk skærpede og efter min mening kan kan ikke slibe dem skarpe igen med håndkraft.
