Søndag var Dansk Blindesamfund en tur i Mjøls

De kan ikke se fisken, men de kan godt fange den

08-04-2019 – Af Erik Egvad Petersen – De gør ikke meget væsen af sig selv. Og man skal faktisk kigge efter mere end to gange for at opdage, at de er blinde og svagtseende. Men selvfølgelig vil de også ud i naturen og nyde den. Gerne med en fiskestang i hånden. Dansk Blindesamfund Sønderjylland har sin egen lystfiskerafdeling. De laver 5-6 ture om året. Gerne ud til en P&T. Gerne med et grill-arrangement. Om de kan fang fisk? Selvfølgelig. Søndag var der 10 deltagere på en tur i Mjøls Lystfiskeri.

Søndag havde deltagerne fra Dansk Blindesamfund Sønderjylland valgt at fiske i SØ1 i Mjøls Lysfiskeri. Foto: Erik Egvad Petersen


Fiskede med gennemløber

En af deltagerne ved søndagens fisketur, der foregik i SØ1, havde sat et gennemløbsblink på snøren. – Den er godt nok lidt tung, men jeg en lettere udgave i grejæsken lød det. Gennemløbsblinket var fastgjort til et rig med ca. 25-30 cm snøre. – Så er det nemmere at skifte blink og jeg behøver ikke binde en knude ude ved søen, men kan bare fastgøre det hurtigt til mit blinklås, lød det. Det er ikke første gang deltagerne er i Mjøls Lystfiskeri. Her er der godt med plads og samtidig kan man både fiske ugenert, og samtidig have fred og ro hvis man ønsker det. – Vi har fisket mange andre steder også, og næste gang skal vi ned til et P&T-vand tæt ved grænsen.

Der blev fanget fisk på gennemløbsblink, og som her på billedet, på PowerBait og Bombarda-flåd i SØ1. Foto: Erik Egvad Petersen

Den første ørred blev fanget, og så var agnen jo den rigtige

Ørrederne var ude af vandet både til højre og venstre i Mjøls Lystfiskeri søndag formiddag. Der var blevet udsat regnbueørreder i begge søer torsdagen op til weekenden. Så havde fiskene nået at vænne sig til vandet og fået godt med appetit. Og det nød deltagerne da også godt af. – Jeg fik den første ørred på kroen med den tunge gennemløber, og så var der jo egentlig ingen grund til at skifte, lød det fra en af deltagerne. Henne ved nedkørslen blev der i samme øjeblik overlistet en ørred med PowerBait og et Bombarda-flåd. Fiskeriet med PowerBait kan anbefales når man også vil nyde naturen ved søerne i Mjøls Lystfiskeri. Agnen kan passe sig selv. Man skal bare lige holde øje med flåddet. Og så er det en god idè at have et fangstnet med. Fangsten kan rengøres i renseskuret ved indkørslen til Mjøls Lystfiskeri. Her er der rindende vand og en tank, hvor man kan putte fiskeaffaldet ned i. Så bliver det til energi. Man kan se mere om Mjøls Lystfiskeri på hjemmesiden www.fangdinfisktilmiddag.dk og Facebook.

I Mjøls Lystfiskeri er der plads til at man både kan nyde naturen og holde øje med hinanden, og man kan fiske ugenert og nærmest have en del af søen helt for sig selv. Foto: Erik Egvad Petersen