21-01-2020 – Mjøls Lystfiskeri: De smager fantastisk… Et godt tip er altid, at gøre sin fangst ren ude ved fiskevandet.
I Mjøls Lystfiskeri er der en rigtig god renseplads ved ind/ud-kørslen. Her er der vand og et rustfrit bord hvor det er nemt at gøre fiskene rene. Indvoldene smides i røret til senere brug i et biogasanlæg.
Regnbueørrederne er flotte røde i kødet. Skrab dem rene for skæl og slim og skær dem eks. op i bøffer. Dem kan man snildt stege på panden. Dyp dem evt. i en blanding af mel/rasp inden du lægger dem på panden. Man kan også bare skære hoved og hale af og så hele fisken i panden. Ca. 15-20 minutter på hver side – vend dem ofte. Skindet løftes af – og en himmerigsmundfuld venter. Kogte kartofler og sennepsauce eller bare sådan med et friskbagt stykke rugbrød til.
Velbekomme…