Lørdag morgen blev der udsat friske regnbueørreder i Mjøls Lystfiskeri.
Til glæde for lystfiskerne.
For lystfiskere og i det hele taget mennesker, der opholder sig ude i naturen og det være sig ved en fiskesø eller i en skov på mark eller hede, er der ind i mellem helt specielle oplevelser, der brænder sig fast og gør dagen ekstra god.
Og i dag, søndag den 30. april, blev formiddagen i Mjøls Lystfiskeri ved Rødekro en af de dage.
Pludselig dukke en fiskeørn nemlig op højt på himlen over søen.
Utilfredse måger
Fiskeørnen kan spotte byttet, der overvejende er fisk, højt fra himlen.
Og den kredsede over søen i Mjøls for at fange en ørred eller en andre fiskearter, der også er i søen.
Mågerne var højst utilfredse med fiskeørnens ankomst og gjorde hvad de kunne for at jage den væk.
Oplevelsen med fiskeørnen i Mjøls Lystfiskeri varede i et par minutter, men var en af den slags man husker længe efter.