– Tag hele familien med

Mjøls Lystfiskeri – for hele familien

I løbet af et par dage er Mjøls Lystfiskeri igen klar til fiskeri med stang og snøre fra bredden. Så er isen nemlig smeltet igen.

Hold øje med www.fangdinfisktilmiddag.dk og www.facebook.com/fangdinfisktilmiddag 

Mjøls Lystfiskeri består af to søer – SØ1 og SØ2. 

SØ1 er udlagt til dem, der har lyst til at få fisk på krogen. Det er fisk i portionsstørrelse, der passer fint i ABU-røgeovnen og på en stor stegepande. 

  • Vi anbefaler SØ1 til familier, der har lyst til en tur i naturen med fiskestangen, og samtidig har lyst til at få fisk på krogen sammen med børnene.
    Der udsættes større stykantal fangstklare regnbueørreder i SØ1. Der er masser af plads og man kan køre helt ned til ganske få meter fra søen. Max. 3 ørreder pr. kort.

SØ2 er udlagt til dem, der vil have større fisk på krogen, og måske også have lidt mere fred og masser af plads. Her er det naturligvis sværere at fange fiskene. Der er til gengæld ikke fangstbegrænsninger.

Vi glæder os til at se jer igen når isen er tøet op. 

Knæk & Bræk til alle