Mjøls Lystfiskeri: En fantastisk Påske for lystfiskerne

15-04-2020 – Der blev fanget rigtig mange ørreder i Påsken i Mjøls Lystfiskeri SØ1. Der var også blevet udsat fisk før Påske og Påskelørdag blev der igen udsat fisk.

Rigtig mange har fundet ud af af det afslappende fiskeri med stang og snøre lige er noget for dem. Der var flere der fik deres “lystfiskerdåb” i Påsken, og der var flere, der igen blev bidt af en hobby, der havde ligget i kælderen eller garagen i mange år.

At kunne tage hele familien med, far. mor og børn, og så samtidig opleve at få fisk på krogen til aftensmaden sammen, er også en af de mange oplevelser man kan få i Mjøls Lystfiskeri.

Pludselig var begreb som PowerBait, Præsten, trekroge, og Harald-Nyborg noget alle kunne forholde sig til.

Frem for alt, den gode oplevelse ude i naturen i en tid hvor vi pga. Corona-virus skal holde afstand til hinanden.

Knæk & Bræk til alle.

Mjøls Lystfiskeri har åbent hele ugen igennem fra solopgang til solnedgang – følg os på Facebook – www.facebook.com/fangdinfisktilmiddag



Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *